Hvorfor være sponsor for Team Rotary Favrskov?

Team Rotary Favrskov (TRF) som kører igen den 1. Juli 2018 for ottende gang har over de sidste 7 år rejst mere en 2 million kroner til forskellige nyttige formål, lokalt, nationalt og Internationalt.

Som sponsor af projektet kan din forretning eller virksomhed synliggøre sig både lokalt og nationalt blandt andet via TRF forskellige arrangementer, medieopmærksomheden, her på websiden, samt have fornøjelsen af at 100% af dit sponsorat går til velgørenhed.

TRF skaber merværdi for sponsorkronerne

Den væsentlige faktor til holdets virke er de mange sponsorer.
Sponsorerne hjælper med deres bidrag Team Rotary Favrskov i mål med projektets overordnede formål, nemlig at skabe midler til områder og grupper der trænger.
De næste år har Team Rotary Favrskov besluttet at samarbejde med BØRNS VILKÅR  og internationalt med fokus på Rotary projektet ’Rent vand til afrikanske børn’

Vi oplever en stor sponsorvilje til at støtte projektet og i team-ledelsen arbejder vi også kontinuerligt på at udvikle vores muligheder for at øge opmærksomheden omkring projektet og komme med nye og interessante tilbud som gør projektet et endnu bedre sponsorprodukt. Blandt andet har vi i 2017 fornøjelsen af at tilbyde alle sponsorerne et ekslusivt netværk blandt sponsorerne til fælles inspiration og forretningsudvikling
Alle vil og har viljen kan cykle med til Paris…

De cirka 30 ryttere der hvert år drager af sted fra Favrskov til Paris på en otte dages cykeltur ned gennem Europa er alle hver især en vigtig brik i succeshistorien om Team Rotary Favrskov. Uden ryttere intet hold. Hvert år samles et nyt hold. Alle kan tilmelde sig det cirka 6 måneders lange forløb. Du skal ikke være rotarianer for at deltage. Faktisk er det kun et fåtal af deltagerne der rent faktisk er rotarianere. Du skal blot have lyst til at cykle, komme i god form og opleve et stærkt kammeratskab omkring et fælles mål. Rytterne betaler hver kr. 13.500,- for at deltage på turen og i forløbet. Se yderligere information om rytterforhold her. Med rytternes deltagelse og betaling er soklen skabt for succesen. Team-ledelsens opgave er derfor helt naturligt hvert år at præsenterer et spændende cykel-projekt med masser af indhold og oplevelser for den enkelte.

Sponsor-bil
Merværdi for sponsorkronerne

Vi tilbyder ”up to date” sponsorater

Der er mange udbydere på sponsormarkedet så konkurrencen er hård. Som sponsortager kan man derfor naturligt spørge sig selv, som overskriften lyder, hvorfor skal jeg være sponsor hos Team Rotary Favrskov? Vi er i takt med tendenserne på sponsormarkedet og vores løsninger er tilpasset den professionelle virksomhed. Vi tror på at vores sponsorsucces skal findes i kombinationen af det at støtte op om sport og sund aktiviteter, sammenholdt med vores formål om at udlodde ethvert overskud til forskellige humanitære- og sundhedsfremmende projekter. Skal man være sponsor i dag leder man efter merværdi frem for klassiske støttesponsorater. Vores tilbud er tilpasset virkeligheden og indeholder elementer der passer til den moderne virksomhed. Eksponering via tøj, biler og elektroniske medier samtidig med at den enkelte sponsortager også får en blomst mere i virksomhedens CSR buket. Mange sponsorer er i dag bevidste om hvorvidt deres bidrag også tager et socialt ansvar eksternt, men så absolut også om aftalen kan finde anvendelse internt i organisationen overfor medarbejderne. Alt dette kan Team Rotary Favrskov med vores sponsorpakker og derfor er det oplagt at være med på sponsorholdet. Det at være med hos os kan bruges langt ind i virksomheden både eksternt og internt men det kræver at man forstår at aktiverer aftalen, og det hjælper vi også gerne med.

Der er plads til dig – velkommen

Har du lyst til at være en del af Team Rotary Favrskov enten som rytter eller sponsor eller måske begge dele, så kan du kontakte sponsorkoordinator Tikjøb Event. Mail: majbritt@tikioeb-event.dk, M: +45 87 61 06 20 . Du kan også finde yderligere information her på websitet. Vi er netop nu i gang med at indgå sponsoraftaler for sæsonen 2017, hvor overskuddet fra turen blandt andet går til BØRNS VILKÅR. Læs mere herom her. https://bornsvilkar.dk/